Krøllejern: tang eller stav, og sådan skåner du håret

Et krøllejern er en opvarmet stang, du vikler håret om, så det tager form efter den. Varmen kan skade håret: i forsøg med krøllejern steg skaden tydeligt med temperaturen, og vådt hår tog mest skade¹². Hudlægerne i American Academy of Dermatology (AAD) anbefaler at lade jernet sidde så kort tid som muligt og bruge det sjældent³⁴.

Hvad er det?

Dyson skriver med henvisning til Newcastle University, at varmen fra et krøllejern bryder hårets brintbindinger, så håret kan formes⁵.

Krøllejernet giver direkte varme fra staven. GHD angiver 185 °C som den optimale temperatur på sine krøllejern⁶. Andre jern kan blive meget varmere: ifølge en amerikansk opgørelse kan glattejern og krøllejern nå op på 450 °F, cirka 230 °C, på fem sekunder⁷.

Typerne

Med klemme (tang). Ifølge Dyson griber klemmen om håret, mens du krøller⁵. GHD kalder dem “tongs”, og GHD’s Classic Tong har en stav på 26 mm og et fjederbelastet greb⁸.

Uden klemme (krøllestav, wand). Her vikler du selv håret om staven og holder det på plads. Nogle stave er lige, andre er koniske, altså tyndere i den ene ende. GHD’s koniske stav går fra 28 til 23 mm og giver ifølge GHD mere strukturerede krøller med glattere hårspidser⁸. Dyson skriver, at klemmen på et krøllejern kan give aftryk i krøllen⁵.

Tykkelse og krøllestørrelse. GHD’s tommelfingerregel er: jo tykkere stav, jo løsere krølle⁸. GHD’s egne eksempler:

Stav	Krølle ifølge GHD
14 mm	tætte, definerede krøller8
26 mm	definerede bølger, til alle hårlængder8
28–23 mm, konisk	“beach curls”, mere struktur8
32 mm	bløde krøller med fylde, til mellemlangt og langt hår8
38 mm	løse bølger, til mellemlangt og langt hår8

Tabellen viser ét mærkes stave. Andre mærker kan navngive og måle anderledes.

Vil du krølle uden direkte varme fra en stav, så læs om multistylere, der bruger varm luft.

Varme og hår

Forskningen om krøllejern er laboratorieforsøg på afklippede hårlokker. Den viser tre ting:

• Skaden stiger med temperaturen. Harper og kolleger brugte et krøllejern med forskellige temperaturer langs staven. Højere temperatur gjorde overraskende lidt for, hvor godt krøllen holdt, mens skaden steg tydeligt med temperaturen¹.
• Vådt hår tager mest skade. Ruetsch og Kamath krøllede hår både tørt og vådt, med og uden træk og i kort og lang tid. Tørt hår fik revner i længde- og tværretning, og kanterne på hårets skæl smeltede sammen. Vådt hår fik alvorligere skader, blandt andet blærer i kutiklaget fordi vandet blev til damp².
• Proteinet ændrer sig. Forsøg med glattejern, der også bruger direkte varme, viser, at hårets keratin ændrer form og nedbrydes ved høje temperaturer⁹. Læs mere på siden om glattejern.

Sådan bruger du det skånsomt

1. Krøl kun tørt hår. Vådt hår fik de alvorligste skader².
2. Brug varmebeskyttelse og lav eller middel varme, som AAD anbefaler¹¹.
3. Hold kort. AAD siger et sekund eller to³. Bruger du GHD, skriver producenten fem til otte sekunder¹⁰.
4. Brug det sjældent. AAD anbefaler en gang om ugen eller sjældnere⁴.
5. Lad håret lufttørre delvist, før du styler, skriver AAD³.
6. Pas på øjnene. Se afsnittet om forbrændinger nedenfor.

Sådan vælger du

• Krøllestørrelse. Vælg stavens tykkelse efter den krølle, du vil have. Tyndere stav giver tættere krøller, tykkere stav giver løsere bølger ifølge GHD⁸.
• Klemme eller stav. Med klemme holder jernet spidsen for dig. Med en stav vikler du selv, og GHD har fx en kold spids på stavene, så du kan holde med den anden hånd⁶.
• Temperatur. Forskningen peger på at holde temperaturen nede¹. Tjek, om temperaturen kan justeres, og hvor lav den laveste indstilling er.
• Sikkerhed. Kig efter automatisk slukning og et stativ at lægge jernet på. GHD oplyser automatisk slukning efter 20 minutter, en beskyttelseshandske og et sikkerhedsstativ på sine stave⁶. En ældre amerikansk undersøgelse fandt, at mange krøllejern ikke havde en tænd/sluk-knap, og at den varme stav for det meste var ubeskyttet¹².

Faldgruber

Forbrændinger. I USA førte krøllejern i løbet af fem år til anslået 82.000 skadestuebesøg, og 97 % af skaderne var forbrændinger. Hos børn under fire år skete 56 % af forbrændingerne ved at gribe eller røre ved jernet. Hos brugere fra ti år og op skete det under brug, og 69 % af disse forbrændinger var på hornhinden i øjet¹². I en anden opgørelse over 59 børn, der havde brændt sig på glattejern eller krøllejern, havde de fleste rørt et jern inden for rækkevidde, hevet i ledningen eller trådt på et jern på gulvet. Hvert femte barn måtte have fjernet væv eller transplanteret hud⁷.

Læger bag Lægerne Formidler skriver, at krøllejern bør afkøle uden for børns rækkevidde¹³.

Samme lok igen og igen. Hvert ekstra forsøg er mere tid med varme. Skaden i forsøgene afhang af temperatur og fugt¹².

Kilder

1. Harper D, Qi JC, Kaplan P: Thermal styling: efficacy, convenience, damage tradeoffs. J Cosmet Sci, 2011 (PubMed), hentet 25.9.2026 ↩ ↩² ↩³ ↩⁴

2. Ruetsch SB, Kamath YK: Effects of thermal treatments with a curling iron on hair fiber. J Cosmet Sci, 2004 (PubMed), hentet 25.9.2026 ↩ ↩² ↩³ ↩⁴ ↩⁵

3. Hair styling without damage (American Academy of Dermatology), hentet 25.9.2026 ↩ ↩² ↩³ ↩⁴

4. How to stop damaging your hair (American Academy of Dermatology), hentet 25.9.2026 ↩ ↩²

5. The difference between a Dyson Airwrap and a curling iron (Dyson), hentet 25.9.2026 ↩ ↩² ↩³

6. Compare ghd curlers (ghd), hentet 25.9.2026 ↩ ↩² ↩³

7. Patel AU m.fl.: Beauty is pain: pediatric burns resulting from hair curling and flat irons. Ann Burns Fire Disasters, 2019 (PMC), hentet 25.9.2026 ↩ ↩²

8. Discover hair curling wands and tongs (ghd), hentet 25.9.2026 ↩ ↩² ↩³ ↩⁴ ↩⁵ ↩⁶ ↩⁷ ↩⁸ ↩⁹

9. Zhou Y m.fl.: The effect of various cosmetic pretreatments on protecting hair from thermal damage by hot flat ironing. J Cosmet Sci, 2011 (PubMed), hentet 25.9.2026 ↩

10. How to curl short hair with a wand or tongs (ghd), hentet 25.9.2026 ↩ ↩²

11. Tips for healthy hair (American Academy of Dermatology), hentet 25.9.2026 ↩ ↩²

12. Qazi K m.fl.: Curling iron-related injuries presenting to U.S. emergency departments. Acad Emerg Med, 2001 (PubMed), hentet 25.9.2026 ↩ ↩²

13. Brandsår hos børn: Vejledning til hurtig og sikker behandling (Lægerne Formidler), hentet 25.9.2026 ↩ ↩²